Ruter for turister i kajak langs både Thy og Mors
Fjordby-netværk vil lave nyt tilbud for folk med lyst til flerdagsturisme på fjorden
THY-MORS: Søsportsaktiviteterne på Limfjorden skal ikke kun være for de lokale. Og langs fjordkysten i både Thy og Mors er der basis for flerdagsture for folk i kajak eller robåd.
Det mener man i Fjordbyernes Netværk, sammenslutningen af de små byer langs Limfjordskysten i den sydlige del af Thy. I samarbejde med naboene på Mors vil netværket gerne lancere farvandet som et oplagt sted for en aktivferie til søs.
Fjordbyernes Netværk har tidligere lavet et cykelkort med oplysninger om bl. a. overnatningsmuligheder, og efter at Næssundfærgen genåbnede, blev kortet udvidet med cykelruter på Mors.
- Nu står vi også til søs og laver nogle forslag til kajakruter for folk, der gerne vil ud på mere end endagstur, fortæller Jette Svensson fra Heltborg, næstformand i Fjordbyernes Netværk, der planlægger at samarbejde om vandturismeprojektet med De Syv Sogne, sammenslutningen mellem en række landsbyer på Sydvestmors.
Ideen kommer fra Vilsund, der nordligste af byerne i Fjordbyernes Netværk. Vilsund er en af de havne langs Thys Limfjordskyst, der er med i Cold Hawaii Inland-projektet. Det samme er Doverodde, som naturligvis også kommer skal indgåi det nye vandturismekort, som skal henvise til både primitive overnatningssteder som sheltere og naturlejrpladser, samt campingpladser, bed & breakfast og andre mere luksuriøse tilbud.
- Vi ser meget gerne, at det ikke kun er de lokale, der padler rundt på fjorden. Det skal også være for folk, der kommer med deres kajakker på taget af bilen, fortæller Karl Klausen, bestyrelsesmedlem fra Vilsund i Fjordbyernes Netværk.
Stier i Doverodde
Efter en lidt stille periode, bl.a. på grund af coronaen, er fjordbysamarbejdet igen kommet op i omdrejninger.
Et af de andre projekter i støbeskeen et nyt system af vandrestier omkring Doverodde, efter samme model som et stisystem, der tidligere er etableret i Vilsund. Her bliver vandreruterne brugt rigtig meget, fortæller Karl Klausen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.