Sarah fra Thy Squash i kæmpe DM-triumf
Sarah Lauridsen kan kalde sig dansk mester 2020 efter gyserfinale
HERLEV: For første gang nogensinde har Thy Squash fostret en dansk seniormester.
Det blev en realitet i weekenden, hvor Sarah Møller fra Thy Squash skaffede sig selv og klubben en historisk triumf, da hun snuppede guldet ved de individuelle danske mesterskaber, der blev afviklet i Herlev Hjorten Squashklub.
Triumfen kom i hus efter en sand gyser i finalen, hvor Sarah Møller stod over for sin tidligere klubkammerat Klara Møller, der nu repræsenterer Birkerød. Forinden havde Klara Møller vundet sine to første kampe ved DM over to andre Birkerød-spillere, Christine Christoffersen og Caroline Lyng, som hun begge besejrede med sætcifrene 3-0
Men i finalen kom Sarah Lauridsen i modvind. Klara Møller lagde nemlig stærkt ud og vandt rimeligt klart de første to sæt. Dermed var Sarah Lauridsen tvunget til at lægge taktikken om og spille i et højere tempo med mere sikkerhed og pres i alle bolde. Det gav pote. Spilleren fra Thy Squash fik overtaget i tredje sæt. Hun tog både tredje og fjerde set, og dermed skulle DM-guldet afgøres i et femte og altafgørende sæt.
Kampen havde på det tidspunkt ændret karakter til at være en mere fysisk betonet kamp. Der blev spillet mange lange dueller, hvor de to spillere pressede hinanden til det sidste i hver duel. Sarah Lauridsen havde dog fundet opskriften på sejr. Hun var foran gennem hele sættet, og ved stillingen 10-6 tog hun DM-titlen på sin første matchbold.
- Dette var Sarah og klubbens første individuelle DM-titeln. Det er et klart billede af, at klubbens store ungdomsarbejde bærer frugt også op i seniorrækkerne. Mesterskabet bliver fejet i klubben på et senere tidspunkt, da det med de nuværende restriktioner er umuligt at fejre en så stor en triumf, skriver Thy Squash i en pressemeddelelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.