Seks af de helt lange landet i Hanstholm: Næste stop testcentret i Østerild
Der går tre vinger til en stor testmølle - lige nu står de store vinger næsten i kø på Hanstholm Havn, tre til en Vestas-mølle, tre til en Siemens-mølle. Alle seks skal videre til testcentret i Østerild
HANSTHOLM: Vingerne står i kø på Hanstholm Havn lige nu.
Mandag eftermiddag anløb det 152 meter lange fragtskib "Rotra Mare" med tre 115 meter lange møllevinger på dækket. Skibet kom fra Aalborg, og vingerne skal monteres på en Siemens testmøller i testcentret i Østerild.
Klokken 14.30 mandag var "Rotra Mare" ved at til ved "Nordsøkajen" - havnens nye kaj, der er bygget med øje for muligheden af at håndtere stort gods.
Og lige nu er der masser af stort gods på kajen. Også når der tales længde. I weekenden anløb fragtskibet "Bravewind" med tre 115,8 meter lange vinger til en ny Vestas-testmølle i Østerild.
Efter planen skulle transporten af Vestas-vingerne være påbegyndt mandag, men isglatte veje ikke mindst omkring Østerild gjorde, at det mandag omkring middag blev besluttet at udsætte transporten til tirsdag.
Men der er ingen fare for, at møllevingerne kommer til at stå i kø på kajen, fortæller havneassistent Peter Dyrbye, Hanstholm Havn.
I første omgang bliver to af de tre vinger fra "Rotra Mare" sat i land på kajen. Den tredje bliver ombord i skibet til tirsdag. Samtidig skal der tirsdag køres to vinger fra Hanstholm til Østerild, som planen er nu, forklarer Peter Dyrbye mandag eftermiddag. Og herefter følger de sidste fire.
Han regner med, at der ikke er flere vinger på kajen torsdag, når havnen anløbes af endnu et fragtskib. Det har ikke møllekomponenter ombord, men containere. Nogle stykker af dem sættes af i Hanstholm, selv om de egentlig skulle være sejlet til Aarhus.
- Men der var tvivl om de kunne nå til Aarhus til tiden, og så blev det Hanstholm i stedet, siger Peter Dyrbye.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.