Politi

Sigtes for spritkørsel efter solouheld

30-årig bilist forlod uheldssted til fods, men blev hurtigt anholdt af politiet

Arkivfoto

Opdateret kl. 10:11

THISTED: En 30-årig mand fra Aalborg sigtes for spirituskørsel efter et solouheld torsdag aften på Hanstholmvej, tæt på rundkørslen ved omfartsvejen omkring Thisted.

Han havde kørt ad Hanstholmvej i retning mod Thisted, da han  - lige før rundkørsen - mistede herredømmet over bilen og kørte i grøften. Tilsyneladende kom han dog ikke slemt til skade. I hvert fald kunne han selv stå ud af bilen og til fods bevæge sig væk fra stedet.  

Men kort efter blev politiet kontaktet af en anden trafikant, der så manden gå i retning mod Thisted, oplyser vagthavende hos lokalpolitiet i Thisted.

Den formodede spritbilist blev anholdt klokken 18.55.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden