Skidt kamp for Thisted FC i Jyllandsserien

Spillet med bolden hang aldrig ordenligt sammen for Thisted FC

Thisted FC leverede ikke en god indsats i Hjørring. Arkivfoto Mette Nielsen

Thisted FC leverede ikke en god indsats i Hjørring. Arkivfoto Mette Nielsen

HJØRRING:Søndag eftermiddag var Thisted FC igen i aktion i Jyllandsserien 1, da de på udebane mødte Hjørring IF. Her leverede Thisted FC ikke den bedste indsats, og derfor blev det et nederlag på 1-2 til thyboerne. 

- Det var en kamp, hvor vi aldrig helt var der, og der var ikke meget, som lykkedes for os, siger træner for Thisted FC, Thomas Juul Mikkelsen.

Fra kampens start var det Hjørring IF, som tog initiativet. Thisted FC havde svært ved at sætte afleveringer sammen og var generelt under pres, men det udmøntede sig ikke i scoringer.

I den sidste halvdel i første halvleg kom Thisted FC bedre med. Og kort før pausen var det Thisted FC, som bragte sig foran. Det var Asger Furbo, som blev med at jagte bolden, og han lykkedes med at tilkæmpe sig den og sparke bolden i mål.

Dermed gik Thisted FC til pause foran 1-0.

- Vi prøvede at ændre lidt i pausen, så vi kunne komme mere på bolden, men det lykkedes aldrig helt, siger Thomas Juul Mikkelsen.

Efter pausen havde Thisted FC to fine muligheder, hvor de med lidt held kunne have bragt sig yderligere foran. 

Men som anden halvleg skred frem fik hjemmeholdet igen bedre styr på kampen, og efter 73 minutter kunne Thisted FC ikke længere stå imod. Hjørring IF udnyttede en opspilsfejl, hvor de slog kontra og scorede. 

Med 10 minutter igen udnyttede Hjørring IF igen en opspilsfejl hos Thisted FC og kunne dermed bringe sig foran 2-1.

Thisted FC forsøgte at komme tilbage, men de afgørende muligheder udeblev. Derfor endte det med et nederlag på 1-2 til Thisted FC.

- Vi var der ikke 100 procent i dag, og det skal man være, hvis vi skal have point på det her niveau, siger Thomas Juul Mikkelsen.

Thisted FC ligger dermed fortsat sidst i Jyllandsserien 1 med seks point i otte kampe.

Kampfakta

Fodbold, Jyllandsserien 1

Hjørring IF

Thisted FC

Resultat: 2-1

Pause: 0-1

Mål: 0-1 Asger Furbo (42), 1-1 (73) og 2-1 (80)

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden