Coronavirus

Skolechef: Intet tyder på at smittetrykket er aftagende

Smittetrykket stiger fortsat på Mors, mens det er faldet en anelse i Thisted Kommune

Arkivfoto: Bo Lehm

Arkivfoto: Bo Lehm

THY-MORS:- Der er intet, der tyder på, at smittetrykket er aftagende.

Det konstaterer Michael Dahlgaard, chef for center for skoler og dagtilbud i Morsø Kommune beklagende, efter at han fredag har modtaget de seneste smittetal fra området.

13 nye smittede bringer det samlede antal smittetilfælde på skoler og dagtilbud i Morsø Kommune op på hele 107 siden torsdag i sidste uge.

Fredagens indmeldinger kom fra den hårdt ramte M. C. Holms Skole i Nykøbing, hvor man med seks nye smittetilfælde nu er oppe på 51 i alt, og fra Erslev Skole, hvor seks smittetilfælde kommer oven i de tre, man havde i forvejen. Desuden er der indrapporteret et enkelt smittetilfælde fra Eventyrhuset.

I Morsø Kommune som helhed er smittetrykket også fortsat stigende, fremgår det af de nyeste tal fra Statens Serum Institut, der blev publiceret fredag klokken 14. Antallet af smittede er nu 165 over den seneste syvdages periode, mod 164 torsdag, hvilket giver en incidens på 822,5.

I Thisted Kommune er tallet faldet en anelse. Fra 320 smittetilfælde torsdag til 314 fredag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.