Skolelukninger i Thy

Skolestrukturplan bliver beskåret. Men hvor meget?

De politiske grupper i Thisted forhandler om skolestruktur, og derfor afstår børne- og familieudvalget fra at komme med en indstilling

- Der pågår forhandlinger, siger Peter Larsen (V).
- Der pågår forhandlinger, siger Peter Larsen (V). Arkivfoto: Bo Lehm

Opdateret 26. juni 2023 kl. 10:42

THY: Der bliver ikke lukket folkeskoler i det omfang, som forvaltningen har lagt op til med den skolestrukturplan, som nu har været i offentlig høring.

Fem skoler og skoleafdelinger stod til at lukke ifølge planen. Men hvilke af disse skoler, der kan se frem til at fortsætte - det er uvist, også efter børne- og familieudvalgets møde mandag eftermiddag.

Her undlod udvalget at vedtage en indstilling til kommunalbestyrelsen, sådan som dagsordenen ellers lagde op til.

- Vi er enige om at oversende sagen til kommunalbestyrelsens afgørelse. Det gør vi, fordi der pågår forhandlinger mellem de politiske grupper. Men vi er også enige om, at det ikke bliver forvaltningens fulde indstilling, der gennemføres,  siger formanden for udvalget, Peter Larsen (V).

Det betyder, at der ikke bliver tale om lukning af fem skoler og skoleafdelinger, bekræfter han.

Men der skal lukkes skoler?

- Det vil forhandlingerne jo vise, siger han.

Børne- og familieudvalget har ikke planlagt nye møder, inden den samlede kommunalbestyrelse 27. juni skal tage stilling til skolestrukturplanen. Men der vil komme en indstilling på baggrund af de igangværende forhandlinger, siger Peter Larsen.

Ifølge skolestrukturplanen skulle skolerne i Vestervig, Bedsted og Koldby lukke sammen med skoleafdelingerne i Østerild og Vesløs. Desuden lægger planen op til samling af overbygningerne på færre skoler. 

Nordjyske forsøgte efter udvalgsmødet at få kommentager fra andre medlemmer af børne- og kulturudvalget. Men de var enige om, at det i denne omgang kun er formanden, der udtaler sig.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden