Slagterimedarbejderen Mohamed må blive i Thisted
Mohamed Diriye Ibrahim har fået sin opholdstilladelse igen efter afgørelse i Flygtningenævnet
THISTED: Danmarks nok mest kendte slagteriarbejder, somaliske Mohamed Diriye Ibrahim fra Thisted har fået sin opholdstilladelse igen. Det skriver DR Midtvest.
Han stod til at blive udvist af landet, da han fik inddraget sin opholdstilladelse i januar 2018. Nu har flygtningenævnet givet ham opholdstilladelsen tilbage. Det besluttede Flygtningenævnet mandag.
23-årige Mohamed Ibrahim kom til Danmark i 2013, og det seneste år har været turbulent for den somaliske slagteriarbejder. I slutningen af 2017 besluttede Udlændingestyrelsen nemlig at inddrage hans opholdstilladelse.
Mohamed Ibrahim er en af 929 somaliere, som i løbet af 2017 og 2018 enten har fået inddraget sin opholdstilladelse eller ikke har fået den forlænget, fordi Udlændingestyrelsen vurderer, at forholdene i Somalia er blevet mere sikre.
Mohamed Ibrahim har siden sommeren 2016 haft fast arbejde på slagteriet Tican i Thisted. Flere gange har han troet, at han opfyldte kravene til ophold, men de muligheder er løbende blevet lukket med strammet lovgivning.
Eksempelvis var to års fast arbejde tidligere nok til en opholdstilladelse, men den kattelem blev lukket.
I starten af 2018 sørgede arbejdspladsen for et skifte ham til natholdet, så han kunne komme over den såkaldte beløbsgrænse på 418.000 kroner om året, så han nu tjener 422.000 kroner.
Men muligheden for en opholdstilladelse efter den paragraf blev dog fjernet, da Mohamed Ibrahims høje løn var afhængig af tillæg og akkord - og dermed opfyldte han alligevel ikke kravene til ophold efter beløbsgrænsen.
Men Mohamed Ibrahim fik medhold på grund af sin ekstraordinære indsats for at integrere sig i Danmark ved blandt andet at have haft arbejde i 2,5 år på slagteriet Tican
Mohamed fik kun forlænget sin opholdstilladelse, fordi sagen blev behandlet efter de gamle regler.
- Dommeren gjorde i afgørelsen meget ud af at forklare, at sådan ville det ikke være fremadrettet, hvis vi ikke var kørt under de gamle regler. Og dommeren sagde rent ud, at så ville Mohamed ikke have fået forlænget sin opholdstilladelse på baggrund af den tilknytning, han har, fortæller advokat Julia Jensen til dr.dk/midtvest.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.