Først blev bunker gravet frem - nu graves den ned igen
I nogle dage har der været fokus på "Erika", en lille tysk bunker som i 79 år har været gemt og glemt under jorden på en mark øst for Hanstholm. Gennem et par uger har arkæologer undersøgt bunkeren, men det arbejde er snart afsluttet så i næste uge kommer "Erika" igen under mulden
Opdateret kl. 13:23
Efter 79 år under mulden, har "Erika" - en lille tysk bunker fra 1942, som er en del af de tidligste tyske befæstningsanlæg omkring Hanstholm - gennem et par uger tiltrukket sig masser af opmærksomhed.
Bunkeren er nemlig blevet udgravet.
Det er sket under ledelse af arkæolog Mads Dengsø Jessen, Nationalmuseet, som led i forskningsprojektet ”Usynlig og Synlig Kulturarv – forsvundne forsvarslinjer ved Hanstholmknuden”, som støttes af Grosserer P. L. Jørgensens Mindefond, fortæller museumsinspektør Jens Andersen, Bunkermuseum Hanstholm
Gravearbejderne på marken lige øst for Hvedemarken er tæt på at være færdige, og i næste uge forsvinder "Erika" igen i glemslen. Den dækkes til, og lodsejer Morten Kirk, ejer af marken, kan dyrke jorden over bunkeren som hidtil.
- Der er ingen faglig begrundelse for at at lade bunkeren ligge frit tilgængelig. Bunkeren og det anlæg, den er en del af, er undersøgt til bunds, siger Jens Andersen og tilføjer, at det er dejligt at flere har spurgt på muligheden af at lade den ligge frit tilgængelig.
- Det går bare ikke her, midt på en mark der skal dyrkes, siger Jens Andersen, som forleden havde godt 70 besøgende i anlægget, da museet inviterede til "åben udgravning" med mulighed for at træde indenfor i "Erika"´s 2,5 kvadratmeter store indre. Under bunkerens 1 meter tykke mure var der plads til de seks soldater, der bemandede stillingens to maskingeværer.
- Bunkeren var ikke bygget til permanent ophold, og stillingen har næppe været bemandet hele tiden. Det har været et forberedt anlæg, som hurtigt kunne tages i brug, siger Jens Andersen.
Alligevel har udgravningen givet uventede fund. Mælkekapsler af aluminium.
- Kapslerne er nok det, der kommer tættest på de folk, som engang var her, så nogen har været længe nok i stillingen til at drikke mælk, siger Jens Andersen.
Udgravningen har også afsløret en anden detalje ved den lille bunker. Den hedder "Erika". Navnet står mejslet ind i betonen over indgangen. Arbejdet er udført af en mand med håndelag for den slags, siger Jens Andersen.
- Det er ikke unormalt, at bunkerne havde navne, men de var normalt malet på. Malingen er forsvundet i årenes løb, så det er sjældent, at vi finder dem, siger Jens Andersen og tilføjer, at navngivningen sandsynligvis er sket for at gøre det nemmere for soldaterne at huske, hvilken bunker i stillingen, der var deres.
- Vi har også stillingskort, hvor det er bunkernes navn - og ikke byggenummeret, der er påført. Typisk er det på de taktiske kort, mens byggenummeret bruges på de tekniske kort over stillingerne, forklarer Jens Andersen.
Men hvorfor er navnet lige "Erika" på en bunker med typenavnet "Siegfried".
- Der er nok en vis systematik i navngivningen, sandsynligvis er det alfabetet, men har fulgt, men lige her passer det dårligt, for så skulle "Erika" være den femte bunker fra syd i befæstningslinjen. Og det er den ikke.
I øvrigt blev de tyske bunkers og stillinger tildelt mange forskellige navne. Lige fra personnavne til dyre- og stednavne og plantenavne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
