Volleyball

Solid Bedsted-præstation

Der var ingen bump på vejen, da Bedsted besejrede Skovbakken

Kvinderne fra Bedsted tog en sikker sejr over Skovbakken. Arkivfoto: Lars Pauli
Kvinderne fra Bedsted tog en sikker sejr over Skovbakken. Arkivfoto: Lars Pauli

BEDSTED: Lørdag skulle Bedsteds kvinder forsøge at rejse sig efter nederlaget i første spillerunde mod Odense, da de mødte Skovbakken i egen hule. Kvinderne fik i den grad rejst sig efter sidste uges nederlag, eftersom de vandt en sikker sejr på 3-0 i 1. division.

- Spillerne leverede på et dejligt højt niveau, og vi havde plads til at lave lidt rotation og spare nogle af de småskadede spillere. Skovbakken spillede en smule urytmisk, men det håndterede vi fint, siger Bedsted-træner Flemming West.

Første sæt startede lige ud, men ved stillingen 7-7 trak thyboerne fra til stillingen 12-7, og det hul kunne Skovbakken ikke få lukket, og hjemmeholdet vandt første sæt med 25-19.

Andet sæt var også en ekstrem lige affære hele vejen igennem med skiftende føringer til begge hold. Bedst som det spidsede til holdt Bedsted-spillerne hovedet koldt, og efter en lige afslutning vandt Bedsted andet sæt med 26-24.

I tredje sæt kom Bedsted bedst fra start og værterne kom foran med 14-10. Den føring blev dog sat over styr, og pludselig kom Bedsted bagud med 15-16. Værterne fik dog genfundet de gode takter, og tredje sæt endte med en Bedsted-sejr på 25-22.

 - Vi fik bragt nogle af vores unge spillere i spil, og de leverede rigtig godt, siger Flemming West.

Kampfakta

Volleyball, 1. Division kvinder

Bedsted KFUM

Skovbakken

Resultat: 3-0

Sætscore: 25-19, 26-24, 25-22

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden