Sprit- og narkobilister i ellers stille weekend
Tre påvirkede bilister taget af politiet i Thy og på Mors
Opdateret kl. 12:37
THY-MORS: I en weekend, der i øvrigt var en af de mere rolige for den lokale ordensmagt, blev tre trafikanter i Thy og på Mors sigtet for køre under påvirkning af enten spiritus eller narko.
På Dråby Stræde i Sdr. Dråby blev en 28-årig mand fra Roslev standset fredag aften kl. 21.55. Han sigtes for at køre bil, mens han var påvirket af euforiserende stoffer, oplyser Allan Laustsen fra lokalpolitiet i Thisted.
Og klokken 03.10 natten til lørdag udstedte politiet en sigtelse for spirituskørsel til en 35-årig morsingbo, der blev standset på Nygade i Nykøbing.
Søndag morgen klokken 03.40 var det samme tilfældet for en 26-årig kvinde fra Thisted, der kørte i bil på Åsvej mellem Thisted og Vilsund.
Desuden har politiet fredag eftermiddag kl. 14.15 sigtet en 21-årig thistedbo for at køre bil uden at have kørekort. Manden blev fredag eftermiddag standset på Aalborgvej. Og ligeledes på Aalborgvej - mellem Øsløs og Vesløs - blev en 18-årig knallertkører fra Thisted lørdag standset af politiet. Hans knallert kørte for stærkt og var i øvrigt uden nummerplade
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.