Politiaktion

Spritbilist bad om at blive anholdt

Ung bilist med promille lavede hjulspin og brugte hornet bag politibil

Foto: Henrik Bo

THISTED: En 19-årig mand med promille i blodet bad nærmest om at blive anholdt, da han ved 02-tiden natten til lørdag kørte op bag en holdende politibil i Korsgade i Thisted.

- Han gør opmærksom på sig selv på en måde, så man må spørge sig selv, hvordan man kan være så ubegavet, siger Jørgen Jensen, politikommissær hos lokalpolitiet i Thisted.

Den unge mand brugte nemlig hornet gentagne gange, og startede derefter med kraftigt hjulspin.

Han blev selvfølgelig stoppet af politiet, som kunne konstatere, at den unge mand havde drukket så meget, at han skulle have taget en blodprøve, og kan vente en sigtelse for spirituskørsel.

Og desuden sigtes den 19-årige, der er fra Thisted, for have brugt hornet uden grund og for med hjulspinnet at lave unødig støj.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden