Trafik

Stærekasserne på Mors er åbne igen

Vejdirektoratets rådgiver har fået renset malingen af fotofælderne på rute 26

Nu er denne situation fortid. Stærekasserne på Mors er atter i funktion. Arkivfoto: Peter Mørk
Nu er denne situation fortid. Stærekasserne på Mors er atter i funktion. Arkivfoto: Peter Mørk

MORS: Så er der atter fare på færde på Rute 26, hvis man har svært ved at lette fodtrykket på speederen i T-krydset ved Nørrebro ud for Nykøbing.

Vejdrektoratets rådgiver Swaco har fået renset den maling af, som siden i søndags har hindret automaterne i at fotografere nummerplader på biler, der overskrider den tilladte hastighed på 70 kilometer i timen.

Det var anden gang på en uge, at den statslige myndighed måtte konstatere, at modstandere af fartkontrollen havde været forbi med en spraydåse maling. Det gik ud over stærekasserne i begge retninger, som Swaco derefter valgte at tildække med gul plast, indtil de kunne blive renset. Men nu er fartkontrollen atter intakt.

Forsiden