Stærk degn vinder DM i kettlebell
Thy har fået en ny danmarksmester. Rasmus Helligsøe viste muskler og satte konkurrenterne til vægs under weekendens DM i kettlebell
THISTED: Forleden kunne Rasmus Helligsøe løfte armene i vejret. Ikke bare én, men hele 74 gange på 10 minutter - og det med to kettlebells på hver 24 kg i hver sin hånd.
En kraftpræstation der kun var fem løft fra at slå danmarksrekorden på 79 løft, og som indbragte thyboen sejren til det netop overståede danmarksmesterskab i kettlebell, der i år fandt sted i Holstebro.
Sporten kettlebell, der for de fleste danskere er ukendt, er en gammel stolt russisk disciplin inden for vægtløftning, hvor deltagerne konkurrerer i hvem, der kan løfte de to kettlebells flest gange på 10 minutter, uden at sætte de tunge vægte på plateauet.
Det kunne så Rasmus Helligsøe, der dagligt er underviser på Østre Skole i Thisted, hvor han også underviser flere af Thisted Kommunes Team Danmark Sportstalenter, som han ligeledes er styrketræningsinstruktør for.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.