Stop for afgræsning med kvæg: - Det var en voldsom besked at få

Det siger Jens Chr. Sørensen, der har ejendommen Enggården mellem Hanstholm og Ræhr. Han er en af de landmænd, der forpagter naturarealer af Naturstyrelsen Thy for at lade sine dyr afgræsse områderne og på den måde fungere som naturplejere. 

Fredag 14. april meldte Naturstyrelsens hovedkontor ud, at afgræsningen af cirka 3000 hektar statslige naturområder sættes i bero efter fund af PFAS i kvæg og græs. Det sker af hensyn til fødevaresikkerheden.

Der vil således i år ikke blive sat kvæg ud på de i alt 43 arealer, hvor der er fundet PFAS i enten græsset eller i kreaturer, der har græsset på områderne. Det er områder langs hele den jyske vestkyst, langs Sjællands vestkyst samt et enkelt område ved Lillebælt.

Syv af områderne ligger i Thy, og heraf er Agger Tange langt det største område med 391 hektar.

Jens Chr. Sørensen oplyser, at to af de områder, der nu ikke må afgræsses med kvæg, nemlig Lildstrand og Nordre Strandvej ved Hanstholm, er områder, han forpagter. Alt i alt forpagter han cirka 1700 hektar af Naturstyrelsen Thy, fordelt på cirka 70 områder mellem Agger by og Bulbjerg, og han er således en af afdelingens største forpagtere. 

For ham er det imidlertid ikke svært at løse det akutte problem med stop for afgræsning med kvæg på nogle af arealerne, for ud over at have cirka 800 kreaturer har han også cirka 200 shetlandsponyer, der bruges til naturpleje. Det betyder, at han kan sætte ponyer ud på de arealer, hvor der ikke må græsse kvæg.

Fund i blodprøver

Han ærgrer sig dog over, at meldingen om stop for afgræsning kommer så sent på foråret.

- Man har kendt problemet i lang tid, og vores problem som dyreholdere er, at om en uge er det 1. maj, og så skal dyrene ud. Vi kunne godt have ønsket os, at Fødevarestyrelsen havde reageret lidt før, siger han.

Allerede i november blev der således taget blodprøver fra nogle af Jens Chr. Sørensens kreaturer, hvor det viste sig, at der var et forhøjet indhold af PFAS-stoffer i nogle af dyrene. Og i januar kunne Naturstyrelsen fortælle, at der var fundet PFAS i græsprøver fra 60 ud af 67 områder, hvor man havde fået taget stikprøver.

- Totalt er det nok for mit vedkommende omkring 25 kreaturer, der ikke må slagtes. De er rigtig flinke i Naturstyrelsen til at hjælpe med at finde aflastningsarealer længere væk fra kysten, hvor dyrene kan gå, indtil niveauet af PFAS er faldet, så dyrene er i orden igen. Det er træls for os, men det er også træls for dem, konstaterer landmanden.

For Jens Chr. Sørensen vil det få voldsomme økonomiske konsekvenser, hvis han i værste fald ikke længere kan slagte sine økologiske kreaturer, når de har græsset på naturarealerne i nogle år.

- Jeg slagter cirka 300 kreaturer hvert eneste efterår, og det er klart, at hvis jeg bliver lukket, så er det en katastrofe for mig. Vi snakker om mange millioner kroner, siger han.

Forpagterne betaler en leje til Naturstyrelsen for at kunne sætte dyr på arealerne og kan så til gengæld søge hektartilskud til naturpleje, som typisk er et højere beløb end lejen. Men samtidig er der en del udgifter og meget arbejde forbundet med at have dyr gående som naturplejere. Derfor er indtægten fra salg af kreaturerne til slagtning afgørende. 

- Hestene tjener vi ingenting på. Når området afgræsses med heste, så er hektartilskuddet den eneste indtægt. Det er pengene fra naturplejen, der skal sørge for føde om vinteren, siger Jens Chr. Sørensen. 

Han oplyser, at når han alligevel har mange ponyer, skyldes det, at Nationalpark Thy har et ønske om, at nogle områder afgræsses med heste. 

- Jeg afgræsser blandt andet Ålvand øst og områder ved Nors Sø og Tovsig Sø med heste. Der er ingen af de steder, hestene går, der har for høje PFAS-tal, fortæller han.

Rift om heste

Lige nu har det så vist sig at være heldigt for ham, at han har så mange ponyer.

- Der er flere, der ringer til mig for at høre, om de kan leje nogle heste. Mine dyr er jo økologiske, og det er svært at skaffe så mange heste. Det er et problem for mange, siger landmanden og tilføjer:

- Det er klart, at afgræsningen af Agger Tange er et kæmpe problem, fordi arealet er så stort, og fordi tallene er meget højere der end andre steder. Det vil være rigtig skidt for de fugle, der er derude, hvis der ikke bliver afgræsset. Og selv om biologer siger, at kreaturer er de bedste til naturpleje, så er heste bedre end ingenting.

Jens Chr. Sørensen er indstillet på at forsøg at hjælpe Naturstyrelsen med at skaffe nogle heste til afgræsning på Agger Tange.

- Der arbejdes på højtryk. Men det er svært at finde så mange, for det område derude skal faktisk plejes med cirka 90 heste, og det er noget af en flok lige at finde på en gang, siger han.

Personligt spekulerer han ind imellem over, om der er tale om en overreaktion, når myndighederne beslutter at sætte stop for afgræsningen på de pågældende arealer.

- Det er svært at vide. Der er nærmest PFAS i alt, og det kommer til at tage mange år, inden vi får det udfaset. Og så længe man bliver ved at tilføre verdenshavene alt det der, så bliver det ved at komme ind over land. Det er noget skidt, konstaterer han og tilføjer:

- Hvis man begynder at tage flere prøver og finder PFAS i dem også, så er det her kun starten på en lavine, og så begynder det virkelig at blive et problem for os, og også for naturen.