Storsejr til Mors-Thy 2

Mors-Thy 2 kom aldrig i problemer søndag eftermiddag

Mors-Thy 2 var overlegen mod Løgstør HK. Arkivfoto: Lars Pauli

Mors-Thy 2 var overlegen mod Løgstør HK. Arkivfoto: Lars Pauli

NYKØBING:Søndag eftermiddag tog Mors-Thy 2 hjemme imod Løgstør HK i 2. Division. Det viste sig at være en overkommelig opgave for Mors-Thy 2, der vandt kampen med 21 mål.

- Det var en kamp, hvor vi hurtigt kom foran, og så var vi faktisk mest udfordret på det mentale med at holde gejsten oppe og damp på kedlerne, siger træner for Mors-Thy 2, Lars Krarup.

Og der var aldrig tvivl om kampens udfald. Mors-Thy 2 kom hurtigt foran 4-0, og derfra udbyggede hjemmeholdet langsomt føringen.

Samtidig stod de solidt i forsvaret, og da de to hold gik til pause, havde de kun tilladt Løgstør at score otte mål.

- Vi skulle arbejde med at holde kynismen oppe, og det synes jeg egentlig, vi gjorde det meste af kampen. Men det er klart, at vi ikke kunne holde koncentrationen i alle 60 minutter med den føring, siger Lars Krarup.

Efter pausen fortsatte kampbilledet med Mors-Thy 2 i kontrol. Dog tillod Mors-Thy 2 flere mål, men sejren var aldrig i fare. Mors-Thy 2 vandt meget sikkert 40-19.

- Vi fik prøvet nogle ting af i anden halvleg og givet de unge mennesker meget spilletid, så det var dejligt, siger Lars Krarup.

Kampfakta:

Håndbold, 2. Division

Mors-Thy 2

Løgstør HK

Resultat: 40-19

Pausestilling: 22-8

Mål: Jacob Hansen 10, Viktor Bergholt 8, Jonas Hermansen 5, Victor Thomadsen 5, Rasmus Houmøller 3, Anders Svarrer 3, Victor Norlyk 3, Niklas Jensen 2 og David Brask Sørensen 1

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.