Fodbold

Storsejr til Thisteds Jyllandsserie-drenge

En god første halvleg grundlagde en storsejr til Thisted FC

Thisted FC vandt en sikker sejr mod IF Skjold Sæby. Foto: Henrik Bo
Thisted FC vandt en sikker sejr mod IF Skjold Sæby. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

THISTED: Lørdag eftermiddag var Thisted FC igen i aktion i Jyllandsserien, da de hjemme mødte IF Skjold Sæby. Her viste thyboerne høj klasse og vandt overbevisende 6-1.

- Det var en god kamp og en vigtig sejr, hvor vi var rigtig effektive i første halvleg, siger træner for Thisted FC, Thorbjørn Larsen.

Kampen var kun tre minutter gammel, da Thisted FC bragte sig foran. Målet kom på et hjørnespark, hvor forsvarsspilleren Jonas Hansen var med fremme og headede bolden i mål.

Thisted FC fortsatte med at spille godt, og efter 33 minutter blev føringen fordoblet, da Jeppe Dalgaard sparkede et langskud i mål.

Fire minutter senere modtog Jonas Hansen et indlæg fra højre og scorede til 3-0. og kort før pausen fuldendte Jonas Hansen sit hattrick med et langskudsmål. 

- I pausen snakkede vi om, at vi skulle fortsætte med at holde i bolden, men det var vi ikke gode nok til efter pausen. De lagde et højt pres efter pausen, og vi fik svært ved at få afleveringerne til at sidde, siger Thorbjørn Larsen.

Efter pausen kom Thisted FC under pres, men formåede at holde buret rent. Men efter 68 minutter lykkedes det IF Skjold Sæby at komme igennem og reducere. 

Gæsterne mistede pusten og begyndte at sparke lange bolde, som Thisted FC forsvaret havde nemt ved at håndtere. Det gav samtidig flere omstillingsmuligheder, hvor hjemmeholdet var tæt på at score yderligere. 

I slutminutter forsøgte Ebbe Facius sig med et langskud, som også gik i mål til 5-1. Og i tillægstiden blev Asger Furbo spillet fri i dybden, hvor han scorede til resultatet 6-1.

- Første halvleg var rigtig god, men det, vi viste i anden halvleg, skal være bedre, siger Thorbjørn Larsen.

Sejren betyder, at Thisted FC indtager fjerdepladsen i Jyllandsserien med 17 point. 

Kampfakta

Fodbold, Jyllandsserien 2

Thisted FC

IF Skjold Sæby

Resultat: 6-1

Pause: 4-0

Mål: 1-0 Jonas Hansen (3), 2-0 Jeppe Dalgaard (33) 3-0 Jonas Hansen (37), 4-0 Jonas Hansen (44), 4-1 (68), 5-1 Ebbe Facius (88) og 6-1 Asger Furbo (90)

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden