Skib stødte på grund - trukket fri i andet forsøg
Båden lå ved Bøgsted Rende mellem Nr. Vorupør og Klitmølller
Opdateret kl. 18:09
En 16 meter lang lystbåd - Joy V - fra Sverige lå mandag morgen og formiddag på stranden mellem Nr. Vorupør og Klitmøller.
Skibet var omkring midnat gået på grund ved Bøgsted Rende.
Båden - en en-mastet sejlbåd - lå godt fast og et stykke fra dybt vand, så Søværnet sendte redningsbåden MBR 31 fra Nr. Vorupør og Martha Lerche fra Thyborøn til stedet.
Redningstjenesten blev tilkaldt klokken 6.15.
Kort før klokken 12 lykkedes det i andet forsøg at få skibet trukket fri, efter at slæbetrossen sprang i første forsøg.
Der var en person ombord.
- Der var ikke fare for vedkommende, oplyser den vagthavende officer.
Efter at Joy V var kommet fri af stranden, sad den fast på første revle, men kom let fri mens der ikke var problemer videre ud.
Efter at være slæbt fri forsætter Joy V mod syd, hvor den skal i havn og tjekkes for skader.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.