Fodbold

Thisted FC forsvarede sejren hjem og sikrede sig endnu en sæson i Jyllandsserien

Thisted FC spiller også i Jyllandsserien på den anden side af nytår

Thisted FC sled sig til sejr mod Aalborg Freja. Arkivfoto: Henrik Bo
Thisted FC sled sig til sejr mod Aalborg Freja. Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

THISTED: Lørdag eftermiddag var Thisted FC på en svær opgave i Jyllandsserien, da de hjemme mødte Aalborg Freja, som ikke havde tabt i otte kampe. Den stime satte thyboerne en stopper for, da de vandt 1-0.

- Det var en kamp med meget power og intensitet. Der var ikke mange chancer, men masser af fight og hårde tacklinger, siger træner for Thisted FC, Thorbjørn Larsen.

Fra kampens start var det en forsvarskamp. Thisted FC kan godt lide at spille med hurtige pasninger, men et kompakt Aalborg Freja forsvar satte en stopper for det. 

Derfor var det en kamp med meget spil på midten, hvor begge hold stod sollidt defensivt.

Men efter 33 minutter lykkedes det Thisted FC at komme igennem. Jacob Hjort fik en bold i dybden, og han slog bolden ind i feltet. Her dukkede Aramis Nabil Kouzine op, og han sparkede bolden i mål til 1-0.

Efterfølgende fortsatte kampbilledet med fight og hårde tacklinger, og de to hold gik til pause ved stillingen 1-0. 

Efter pausen forsøgte gæsterne at komme længere frem på banen og spillede med lange bolde, men dem havde Thisted FC fint styr på.

- Det var rart at se, at vores forsvar og målmand steppede op, og vi kunne spille på en anden måde, end vi plejer, siger Thorbjørn Larsen.

En enkelt gang var gæsterne tæt på at komme igennem, men i sidste øjeblik fik Thisted FC afværget situationen. Derfor endte det med en sejr på 1-0 til Thisted FC.

- Det var en sejr, vi måtte kæmpe hårdt for, men vi fik tre vigtige point, og vi har sikret overlevelse i Jyllandsserien, og det var målet fra starten af sæsonen, siger Thorbjørn Larsen.

Med to kampe igen har Thisted FC syv point ned til stregen og kan dermed ikke indhentes. 

Kampfakta

Fodbold, Jyllandsserien 2

Thisted FC 

Aalborg Freja

Resultat: 1-0

Pause: 1-0

Mål 1-0 Aramis Nabil Kouzine (33)

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden