Sport

Thisteds stærkeste morsingbo sætter rekorder på stribe

Jacob Heise gav sig selv julegaver i Tårnby

Jacob Heise slutter året som en suveræn nummer et på juniorranglisten i -74 kilo klassen.
Jacob Heise slutter året som en suveræn nummer et på juniorranglisten i -74 kilo klassen. Privatfoto

THY/MORS: Årets sidste styrkeløftstævne, TSK cup i Tårnby, blev afviklet i weekenden og Thisted Vægttrænings Forenings juniorlandsholdsløfter, morsingboen Jacob Heise, blev dermed årets sidste TVF’er på podiet, inden julefreden sænker sig over land og by.

Og Jacob Heise som stillede op i den åbne -74 kg klasse uden aldersinddeling var tydeligvis i et forrygende julehumør. Han gav nemlig sig selv en række flotte gaver i form af 9 godkendte løft af 9 forsøg og personlige rekorder over hele linjen.
Ny PR i squat på 200 kg, ny PR i bænkpres med 130 kg, ny PR i dødløft med 242,5 kg og endelig, selvfølgelig da, ny PR totalt på 572,5 kg.
Heise blev dermed nummer to i klassen med 13 deltagere kun overgået af den 7 år ældre seniorløfter Christopher Simonsen, som klarede 580 kg.
Intet mindre end en fremragende afslutning på en fornem sæson af morsingboeb som slutter året som en suveræn nummer 1 på juniorernes rangliste i -74 kg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden