Biblioteker

Thy-biblioteker har fokus på venskaber: Lav armbånd sammen med dine venner

Flere initiativer i anledning af Foreningen Nordens 100-års-jubilæum og 80-året for venskabsbyaftalen

Foreningen Norden fylder 100 år og Thisteds venskabsbysamarbejde fylder 80 år, og det fejrer bibliotekerne i Thisted, Hurup og Hanstholm hele maj. Arkivfoto: Michael Koch
Foreningen Norden fylder 100 år og Thisteds venskabsbysamarbejde fylder 80 år, og det fejrer bibliotekerne i Thisted, Hurup og Hanstholm hele maj. Arkivfoto: Michael Koch Michael Koch

THY-HANNÆS: Også bibliotekerne fejrer i år, at der er gået 100 år siden stiftelsen af Foreningen Norden og 80 år siden etableringen af den første nordiske venskabsbyaftale, dengang i 1939 mellem Thisted og Uddevalla, siden efter Anden Verdenskrig udvidet med Skien, Loimaa og Mosfellsbær.

På Thisted Bibliotek udstiller man nordisk litteratur og film her i maj, og på alle tre biblioteker, altså Thisted, Hurup og Hanstholm, sætter man fokus på venskabsbymottoet om ”Kendskab giver venskab”. Her kan man tage sine venner med ind på biblioteket for at lave sine egne venskabsarmbånd. Bibliotekerne stiller materialer og vejledning til rådighed.

På Thisted Bibliotek er der lørdag formiddag 25. maj oplæsning fra bøger, der handler om venskab.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden