Thybanen: Ingen tog nord for Lyngs fra i dag
I Thisted Kommune er togene erstattet af busser
THYBANEN: Fra i dag, mandag, og indtil 3. december er al togdrift indstillet på den nordlige del af Thybanen som følge af de skærpede corona-restriktioner i Thisted Kommune.
Togene kører fortsat fra Struer og nordpå. Men kun til den sidste station på Thyholm, Lyngs, hvorfra de returnerer til Struer.
I Thisted Kommune indsættes der til gengæld togbusser, der standser ved alle stationer mellem Ydby og Thisted.
Folk, der varetager "kritiske funktioner" i for eksempel sundheds- eller plejesektoren, henvises til at bestille Flextrafik hos NT, hvis de har brug for at krydse kommunegrænsen mellem Thisted og Struer. Det skriver togselskabet Arriva på sin hjemmeside.