Thybo tager to år mere: 73-årig i spidsen for Danmarks stærkeste mænd og kvinder

73-årige Klaus Brostrøm fastslår, at han nu går ind i sin sidste periode som styrkeløfternes førstemand

Lene Kjeldgaard Jensen og Klaus Brostrøm. De to thyboer er henholdsvis kasserer og formand for Dansk Styrkeløft Forbund.
Lene Kjeldgaard Jensen og Klaus Brostrøm. De to thyboer er henholdsvis kasserer og formand for Dansk Styrkeløft Forbund. Privatfoto

Opdateret kl. 14:46

THISTED: Også de næste to år står en thybo i spidsen for Danmarks stærkeste mænd og kvinder.

På Dansk Styrkeløft Forbunds repræsentantskabsmøde i Odense i weekenden blev 73-årige Klaus Brostrøm således genvalgt som forbundets formand. Klaus Brostrøm er valgt for en ny to-årig periode, men det bliver også den sidste, fastslår han.

- Jeg har i spøg sagt, at min kone vil have mig hjem og grave noget mere i haven, siger Klaus Brostrøm, der mere alvorligt tilføjer, at han allerede for to år siden overvejede, om det snart skulle være slut med formandsposten.

- Men nu har jeg altså sagt ja til at snuppe to år mere. Vi har nogle igangværende projekter, jeg gerne vil være med til at føre helt i mål, siger Klaus Brostrøm og nævner VM i Viborg i november og EM i Thyhallen næste år.

Klaus Brostrøm er ikke den eneste thybo, som sidder med i ledelsen i styrkeløfternes nationale forbund. Thisted tidligere borgmester og nuværende kommunalbestyrelsesmedlem og folketingskandidat for Konservative, Lene Kjeldgaard Jensen, er således kasserer. Hun var ikke på valg ved weekendens repræsentantskabsmøde.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden