To biler kolliderede frontalt i morgentrafikken
Føreren af en personbil blev kørt til kontrol på sygehuset efter sammenstødet
STAGSTRUP: Da en Ford Fiesta kolliderede frontalt med en varevogn på Odddesundvej i Stagstrup ud for krydset ved Buen, blev det store beredskab aktiveret, idet føreren af Fiestaen blev meldt fastklemt.
Man kunne dog hurtigt aflyse blandt andet en lægehelikopter, da det viste sig, at manden umiddelbart ikke var kommet så alvorligt til skade som frygtet. Det oplyser vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi.
- Han var det, vi kalder teknisk fastklemt, hvor han klagede over smerter i blandt andet nakke og ryg, og så tager vi lidt ekstra varsomt på ham, men ellers uskadt, siger Lars Even.
Manden blev kørt til kontrol på hospitalet i en ambulance.
Uheldet skete, da Fiestaen kom over i den anden side af vejen og altså kørte frontalt ind i varevognen. Hvorfor det skete er endnu ikke klarlagt.
Vejen var spærret i begge retninger på stedet i nogen tid, men det var ikke som sådan på grund af uheldet, at den var spærret så lang tid, men fordi politiet og vejmyndighederne for tiden samlet statistik og viden om netop denne type uheld til brug for fremtidig forskning i, hvordan man kan forebygge dem.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.