Ildebrand

Totalskadet: Kraftig brand i lejlighed

Nordjyllands Beredskab i Thisted og Falck i Hanstholm samarbejder om at slukke branden

Brand i Nors. Foto: Diana Holm
Brand i Nors. Foto: Diana Holm Diana Holm

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:44

NORS: Lørdag formiddag udbrød der en kraftig brand i en lejlighed på Røgerivej i Nors. Nordjyllands Beredskab fik en anmeldelse om branden klokken 10.15.

– Lejligheden er bygget sammen med en industribygning, som tidligere husede et røgeri. Nu er der frysehus, og små lagerrum med alverdens ting og sager, fortæller Lars Enevoldsen, indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab I Thisted.

Ilden er formentlig opstået i lejlighedens køkken, og ejendommens beboere var selv hjemme og kunne slå alarm.

– Lejligheden er totalskadet. Flere rum er udbrændt, og resten af lejligheden står kulsort. Vi har en teori om, at væggen ind til industribygningen formentlig var isoleret med flamingo. Det giver en ekstra sort røg - og det brænder også godt, fortæller indsatslederen.

Brandfolkene skal nu have skilt bygningen ad for at være sikre på, at alle brandlommer er slukket helt. Desuden skal der luftes godt ud i blandt andet lagerrummene.

Nordjyllands Beredskab i Thisted får hjælp af Falck i Hanstholm til slukningsarbejdet.

– Der resterer nogle timers arbejde endnu, siger Lars Enevoldsen sidst på formiddagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden