Trods dyrere naturgas: Prisen på fjernvarme i Thisted stiger ikke

Thisted Varmeforsyning bruger så lidt gas, at varmeprisen kan holdes uændret i 2022

Thisted Varmeforsyning. Ringvejen.   Arkivfoto

Thisted Varmeforsyning. Ringvejen. Arkivfoto

THISTED:Stigende priser på el og især på naturgas tvinger mange fjernvarmeværker til at hæve varmeprisen. Men Thisted Varmeforsynings forbrugere kan se frem til uændrede priser det kommende år.

- På vores bestyrelsesmøde i sidste uge blev vi enige om at fastholde prisen uændret, fortæller formanden for Thisted Varmeforsyning, Lars Toft Hansen.

Selskabet har ganske vist naturgas som en af sine energikilder. Men typisk blive der kun tændt for naturgasfyret i kolde vinterperioder, og i gennemsnit bidrager gassen kun med nogle få procent af det samlede energiforbrug.

En undtagelse var 2018, hvor driftsstop på Kraftvarmeværk Thisted tvang Thisted Varmeforsyning til at bruge mere naturgas. Det var årsag til prisstigninger på 12 procent. Siden er kraftvarmeværket, hvis affaldsforbrænding er varmeforsyningens vigtigste energikilde, blevet renoveret, og varmeprisen har kunnet holdes uændret.

- Nu kører kraftvarmeværket fint, og vi bruger meget lidt gas, siger Lars Toft Hansen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden