Uafgjort i sidste kamp: Morsø FC sikrede sig playoff i HVA Sydthys oprykningsfest
Morsø FC kunne ikke helt spolere HVA Sydthys oprykningsfest, men sikrede sig alligevel rækkens 2. plads
Morsø FC
HVA Sydthy
1-1
fodbold, serie 2
NYKØBING: Lørdag skulle sæsonen i serie 2 afrundes for Morsø FC og HVA Sydthy. Med mindst et point mod thyboerne kunne hjemmeholdet fra Morsø FC kravle op på 2. pladsen og sikre sig play-off-kampe om oprykning til serie 1 på bekostning af Sallingsund FC, mens HVA Sydthy inden kampen havde sikret sig puljesejren og den direkte oprykning. Trods kampens manglende betydning for HVA Sydthy, så var de faktisk tæt på at spolere Morsø FCs drøm om 2. pladsen. En scoring på straffespark fra Mickey Berg gjorde dog, at morsingboerne akkurat klarede skærene.
- Det var fortjent, at vi fik et point, siger spillende træner for Morsø FC Mickey Berg. Hos HVA Sydthy anerkender de, at kampens manglende betydning for dem måske spillede ind på resultatet.
- Jeg kunne godt mærke, at spillerne måske ikke var der helt mentalt under opvarmningen, og i første halvleg blev vi også presset meget tilbage, siger HVA Sydthy-træner Gotfred Schmidt.
I første halvleg var Morsø FC bedst, og de fik også et par fine chancer, som Søren Rasmussen i HVA Sydthy-målet dog tog sig af.
I det 74. minut lurede fiaskoen så for Morsø FC, da Aleksander Søgaard udnyttede miskommunikation i hjemmeholdets bagkæde til at bringe thyboerne foran. Der gik dog ikke mange minutter før der blev udlignet, da Mickey Berg fire minutter senere udlignede til 1-1 på et straffespark begået mod Rasmus Nygaard. 1-1 blev også kampens slutresultat
- Det var vigtigt, at vi fik en hurtig udligning, ellers kunne det godt være blevet lidt febrilsk i slutningen af kampen, siger Mickey Berg.Hos HVA Sydthy glæder de sig mere over oprykningen end resultatet i sidste kamp.
- Lige nu er vi bare sindssygt glade, og jeg er vanvittig stolt over spillerne og det sammenhold, de har vist. Den her oprykning er bare resultatet af en sindssyg god klub, hvor alle bakker op, siger Gotfred Schmidt, der samtidig sender store roser afsted til midtbanespilleren Rasmus Henriksen, der også blevet kåret til sæsonens spiller, og Mathias Sørensen.
- Rasmus er virkelig gået forrest for os i hele sæsonen og vist klassen på nogle vigtige tidspunkter. Mathias har også vært sindssyg vigtig for os, og med sine 39 år har han virkelig givet vores unge hold noget rutine, siger Gotfred Schmidt.
Hos Morsø FC glæder de sig over, at 2. pladsen kom i hus, dog ærgrer de sig over, at det ikke blev til mere.
- Kampen i Hurup, hvor vi tabte med 2-4, blev nok afgørende for, at ikke tog den direkte oprykning, siger Mickey Berg.
Pausestilling: 0-0
Mål: 0-1 Aleksander Søgaard (74). 1-1 Mickey Berg (78).
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.