Udslip i lufthavn: Større fly lækkede brændstof

Det er uvist, hvor stor en mængde jetfuel, der er løbet ud på asfalten

Brandfolk fra Hanstholm spuler asfalten for det tabte jetfuel. Foto: Bo Lehm <i>Bo Lehm</i>

Brandfolk fra Hanstholm spuler asfalten for det tabte jetfuel. Foto: Bo Lehm Bo Lehm

TVED:Thisted Lufthavn er tirsdag eftermiddag - angiveligt for første gang nogensinde - blevet ramt af et brændstof-udslip.

Ifølge flyvepladsleder Bo Therkildsen har et større to-motorers fly lækket brændstof fra den ene vinge natten over. Flyet har stået på lufthavnens areal, mens flyets motorer bliver serviceret på et flyværksted i lufthavnen.

Det er uvist, hvor stor en mængde jetfuel, der er løbet ud på asfalten, hvor flyet står parkeret, men ifølge indsatsleder Jesper Madsen fra Nordjyllands Beredskab kan selv mindre mængder brændstof syne voldsomt på regnvåd asfalt.

Det spildte brændstof bliver spulet hen i et sandfang, hvorfra det suges op af en slamsuger. Foto: Bo Lehm <i>Bo Lehm</i>

Det spildte brændstof bliver spulet hen i et sandfang, hvorfra det suges op af en slamsuger. Foto: Bo Lehm Bo Lehm

Flyvepladsen tog selv hul på arbejdet med at begrænse omfanget af udslippet ved at hælde kattegrus ud ved flyet samt sætte en slamsuger til at suge i et sandfang, hvorfra en mindre mængde af brændstoffet var røget videre ud i et nærliggende vandløb.

Derfor blev brandfolk fra beredskabets station i Hanstholm kl. 15.08 tilkaldt for at rydde ordentligt op. Det foregik ved at spule asfalten ved flyet. Vandet blev ledt ned i sandfanget, hvorfra det bliver suget op. Samtidig er der lagt en flydespærring ud i det nærliggende vandløb for at hindre brændstoffet i at flyde videre ud i naturen.

- Og den får nok lov at blive liggende til i morgen, oplyser Jesper Madsen.

Og I føler, der er styr på det?

- Det er ikke noget, vi føler. Vi har styr på det, understreger indsatslederen.

Thisted Lufthavn blev indviet i september 1970 og er siden 2007 blevet drevet af Thisted Kommune.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden