Under samme tag som ukrainske flygtninge: Pludselig kom virkeligheden helt tæt på

HUNDBORG:For ikke ret længe siden var krig i Europa noget, der blev talt om i datid, men  siden 24. februar, da russiske tropper angreb Ukraine, har krig været nutid, og for eleverne på Thy Sportsefterskole har konsekvenserne af krigen været noget, de har haft tæt inde på livet.

I begyndelsen af marts flyttede de første otte ukrainske flygtninge ind på ledige værelser på skolen, hvor Thisted Kommune havde lejet sig ind. I april boede der tæt ved 30 ukrainere på skolen, og i maj nåede tallet op på 40. Mange af dem børn.

Forleden forlod de sidste ukrainere efterskolen og de 16 værelser i tre elevfløje står tomme. På væggene hænger stadig nogle sedler med oplysninger til de ukrainske beboere, og i skolens spisesal hænger et ukrainsk flag på en ene væg og et kort over Ukraine på en anden. Knappenåle på kortet markerer, hvor i Ukraine beboerne kom fra. 

Anna Vinther og Annastasia Nordstrøm, th., siger, at det er underligt, at ukrainerne er rejst. Trods sprogbarrieren gav de liv og stemning på skolen. Foto: Bo Lehm

Men væk er ikke væk, for selv om efterskoleelever og ukrainske flygtninge boede hver for sig på skolen, var knap tre måneder under samme tag længe nok til, at bofællesskabet med de ukrainske flygtninge gav eleverne en tydelig fornemmelse af den virkelighed, ukrainerne havde forladt, af afsavn, usikkerhed og af det at være på flugt uden ret mange flere ejendele end det, der kan være i en sportstaske.

Hvor ville vi flygte hen...?

- Et er at læse om krigen i Ukraine og se biller fra krigen. Det er noget helt andet pludselig at stå med nogle mennesker, som har haft det helt tæt på, fortæller Emily Christensen, der går i 10. klasse. 

Sammen med kammeraten Signe Damgaard fra 8. klasse tager hun en pause fra dagens køkkentjans for at sætte ord på de tanker, dagligdagen med de ukrainske krigsflygtninge har sat i gang, tanker, som de deler med Anna Vinther og Annastasia Nordstrøm, begge 9. klasse.

- Jeg har tænkt meget på, hvis det havde været her, der var krig. Sådan helt uprovokeret. Hvor ville vi så rejse hen, hvor ville vi gemme os og hvordan kan man forestille sig, at en fredelig dagligdag pludselig forvandles til noget helt andet, siger Signe som også har spekuleret over noget så jordnært som hvem det er vigtigt at have med på flugten, hvis det er muligt og på, hvordan det er at lade nogen være tilbage.

Forstander Brian Højer Nordstrøm kalder det dansk-ukrainske "bofællesskab" for sundt for eleverne og en stor oplevelse for skolen. Til højre Anna Vinter og Annastasia Nordstrøm, begge fra 9. klasse. Foto: Bo Lehm

Pigerne har gjort nogle erfaringer i de seneste måneder. En af dem er, hvor meget sprog betyder. Ukrainerne talte ikke engelsk, og selv om meget kan klares med fingersprog, er det svært at føre de helt dybe samtaler uden at tale et fælles sprog.

Os og dem

- Nogle af ukrainerne havde lært få ord på dansk, men egentlig havde de nok ikke lyst til at tale om krigen, hvis de kunne. Det er nok svært, siger Anna og Annastasia, som tænker, at sprogbarrieren måske var en af årsagerne til, at det trods bofællesskabet mere var "os" og "dem" i det daglige end "vi".

- Nu er de rejst. Det er lidt underligt, for de gav en anden stemning og et andet liv på skolen - og så var der altid et rend af de små børn, siger Anna og Annastasia som også kommer til at savne de smil, de blev mødt med af deres ukrainske bofæller.

Et ukrainsk flag på væggen i spisesalen er blevet tilbage efter ukrainerne er rejst. Foto: Bo Lehm

Tilbage er der stadig de tanker, mødet med ukrainerne har sat gang i. Blandt andet hvorfor det er så vigtigt for de fleste at komme hjem hurtigst muligt. Også selv om der stadig er krig i Ukraine.

- Det er svært at forstå, at savnet af familie, vener og af ens hjem er så stort, at man er villig til at tage hjem, men vi kan nok ikke forstå, hvor hårdt det er at være væk, siger Signe.

100 procent øjenåbner

Og så er der, hvad Emily kalder 100 procent øjenåbneren. Hvor få personlige ejendele, man kan klare sig med, når alt virkelig brænder på.

Da ukrainerne kom til efterskolen, havde de ikke mange ejendele med. Heller ikke personlige. Da de rejste, havde de nogenlunde ligeså lidt. Det står i kontrast til alt det, en efterskoleelev er nødt til at have på sit værelse. Billeder af venner og familie, yndlingsbamser, smykker og tøj.

- For mig har det sat tingene i perspektiv. Har jeg virkelig behov for at have så meget med, fordi jeg skal på efterskole? Mødet med ukrainerne har åbnet mine øjne for, hvor forkælede, vi er, siger Emily.

Forstander Brian Højer Nordstrøm kalder det dansk-ukrainske "bofællesskab" for sundt for eleverne og en stor oplevelse for skolen. Her var der fokus på situationen i Ukraine allerede inden, det blev besluttet at tilbyde tre tomme elevfløje til indkvartering.

- Vi har fået noget ud af det. Både på det menneskelige plan, men også økonomisk. For skolen har haft en indtægt svarende til fem ellers seks årselever på at stille pladsen til rådighed, og den indtægt er vi også glad for, siger forstanderen.