Valg mellem tre mulige: Her er den bedste plads til genbrugscenter
Inden længe har Thisted Kommune tre moderne - og døgnåbne genbrugspladser
HURUP: Kun placeringen var til debat, da Thisted Kommunalbestyrelse i denne uge i fuld enighed sagde ”ja” til en anlægsbevilling på 22 mio. kroner til etablering af et nyt genbrugscenter på Slyngborgvej i Hurup.
Centret skal, ud over at leve op til nutidige krav, også indrettes så det kan holde åbent 24/7 som det allerede er tilfældet på tilsvarende genbrugscentre i Thisted og Hanstholm.
Da sagen blev behandlet i kommunens økonomiudvalg, havde Henning Holm (S) stemt imod. Ikke på grund af modstand mod et moderne genbrugscenter, men fordi han fandt placeringen forkert. Den holdning gentog han i kommunalbestyrelsen.
- Vi vil lægge centret på den bedste industrijord, sagde Henning Holm, som talte for en anden placering som lå bedre i forhold til infrastrukturen.
Esben Oddershede (V), formand for udvalget for klima, miljø og teknik, understregede, at Slyngborgvej var valgt, fordi det er kommunalt ejet jord.
- Den ene af de to andre placeringsmuligheder var også på kommunal jord, men her ville etableringen af centret kræve meget terrænregulering. Den tredje placering ville kræve, at vi skulle ud og købe jord, sagde han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.