Fodbold

Vigtig sejr til Thisted FC i Serie 2

Drømmen om overlevelse lever fortsat for Thisted FC i Serie 2

Thisted FC tog en vigtig sejr mod overlevelse i Serie 2. Arkivfoto: Martin Damgård
Thisted FC tog en vigtig sejr mod overlevelse i Serie 2. Arkivfoto: Martin Damgård

THISTED: Thisted FC har brug for point i bunden af Serie 2, hvis de skal sikrer sig en sæson mere i rækken. Søndag tog thyboerne et stort skridt i den rigtige retning, da de slog bundrivalerne fra Mønsted IF med 6-2.

- Det ser bedre ud nu, og vi lever fortsat, men det kræver, at vi bliver ved med at levere, siger spillende træner for Thisted FC, Jacob Kjær.

Thisted FC fik en flyvende start på kampen og dominerede. Efter 11 minutter kom de også foran, da Jhon Christian Velasquez Velasco kom først på en returbold. Det blev også 2-0 efter 20 minutter, da en bold blev spillet skråt tilbage til Kristian Thinggård Bjørn, som sparkede den i mål.

Mod slutningen af første halvleg mistede Thisted FC pusten, og gæsterne kom bedre med. Det resulterede også i en scoring efter 40 minutter, hvor Mønsted IF udnyttede en kontra. 

Kort tid efter udlignede de også, da de igen kom igennem på en kontra.

- Ved 2-2 var vi lidt nervøse for, om det gik galt, men heldigvis tog vi os sammen og kom igen, siger Jacob Kjær. 

I de sidste minutter af første halvleg og hele anden halvleg begyndte spillet igen at hænge sammen for Thisted FC og to gange modtog Jonas Hjort Lousdal et indlæg og headede bolden i mål til henholdsvis 3-2 og 4-2.

Med 20 minutter igen blev det også 5-2, da Thisted FC slog et indlæg i feltet, som endte med et selvmål.

Endelig lykkedes det Nicklas Holst at score, da han slog et indlæg, som målmanden gik fejl af, og bolden gik i mål.

Dermed blev det en sejr på 6-2 til Thisted FC.

- Vi pressede dem højt, og det havde vi stor succes med, og vi fik en vigtig og fortjent sejr, siger Jacob Kjær. 

Thisted FC ligger næstsidst i Serie 2 med tre point op til sjettepladsen, som giver en playoff-kamp om at blive i rækken. 

Kamfakta

Fodbold, Serie 2

Thisted FC 

Mønsted IF

Resultat: 6-2

Pause: 3-2

Mål: 1-0 Jhon Cristian Velasquez Velasco (11),  2-0 Kristian Thinggård Bjørn (27), 2-1 (40), 2-2 (45), 3-2Jonas Hjort Lousdal (45), 4-2 Jonas Hjort Lousdal (66), 5-2 selvmål (70) og 6-2 Nicklas Holst (85)

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden