Vild besparelse: Efterskole slipper for en millionudgift til naturgas

Thy Sportsefterskole siger farvel til naturgas. Skolens vindmølle er med til at gøre en forskel - den leverer strøm til skolens jordvarmeanlæg og til 10 nye industrivarmepumper

Vindmøllen bag Thy Sportsefterskoles bygninger spiller en vigtig rolle i skolens beslutning om at gøre sig fri af naturgas. Møllen leverer strøm til skolens jordvarmeanlæg og også til de 10 nye industrivarmepumper, der er investeret i.  <i>Arkivfoto: Peter Mørk</i>

Vindmøllen bag Thy Sportsefterskoles bygninger spiller en vigtig rolle i skolens beslutning om at gøre sig fri af naturgas. Møllen leverer strøm til skolens jordvarmeanlæg og også til de 10 nye industrivarmepumper, der er investeret i.  Arkivfoto: Peter Mørk

HUNDBORG:Med de nuværende priser på naturgas stod Thy Sportsefterskole i Hundborg til at få en kæmperegning på den naturgas, som hidtil er brugt til at opvarme skolens i alt 8000 kvadratmeter bygninger - inklusive idrætshallen.

- Vi kunne forudse, at vores udgift til naturgas ville nå op omkring en million kroner i år, forklarer forstander Brian Højer Nordstrøm, som glæder sig over den beslutning, der blev truffet i foråret på et tidspunkt, hvor skolens naturgasregning så ud til at blive i størrelsen omkring 600.000 kroner, men hvor alt tydede på, at den med stor sandsynlighed ville blive større.

- Vi var nødt til at handle, så vi besluttede os for at koble naturgassen fra, siger Brian Høyer Nordstrøm, om beslutningen, der blev truffet i vished om, at efterskolen havde sin egen vindmølle - og at der allerede var installeret jordvarme.

Næste skridt til at sikre skolens fremtidige varmeforsyning - og gøre det på en måde uden fortsat afhængighed af naturgas - var at investere i varmepumper. 

- Vi skal opvarme 8000 kvadratmeter bygninger. Det kræver en hel del. Så vi har investeret i 10 store industrivarmepumper. Det har været en stor investering, men den var nødvendig for at slippe fri af naturgassen, siger Brian Højer Nordstrøm med tanke for skolens forventede naturgasregning på en million kroner i år. 

Nu er de nye varmepumper i drift sammen med skolens jordvarmeanlæg - og det hele kører på den strøm, skolens egen vindmølle producerer.

- Så vi har vinket farvel til en naturgasregning som først på året så ud til at blive på 600.000, men som nok ville være endt på en million. Selv om det var en stor investering i varmepumper, skal den nok tjene sig hjem, siger forstanderen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.