Sejr i slutminutterne: Thisted FC lever i Jyllandsserien 1

Thisted FC vandt en vigtig sejr søndag eftermiddag i Jyllandsserien 1

Thisted FC vinder den sidste kamp i Jyllandsserien 1. Arkivfoto: Mette Nielsen <i>Mette Nielsen</i>

Thisted FC vinder den sidste kamp i Jyllandsserien 1. Arkivfoto: Mette Nielsen Mette Nielsen

THISTED:Der var lagt op til en gyser søndag eftermiddag i bunden af Jyllandsserien 1, hvor tre klubber kæmpede om at undgå direkte nedrykning. Forud for kampen lå Thisted FC på sjettepladsen, som giver en playoff-kamp mod et hold fra Jyllandsserien 2 om en plads i Jyllandsserien 1 efter sommerferien. 

Thisted FC skulle bruge en sejr mod Randers Freja for at være sikre på at ende på sjettepladsen. Den sejr fik de, da thyboerne i de døende minutter vandt 3-2.

- Randers Freja havde ikke noget at spille for, men jeg synes, at det var et godt hold, vi mødte, og det var en god kamp, siger træner for Thisted FC, Thomas Juul Mikkelsen. 

Det var Thisted FC, som fik den bedste start på kampen. De dominerede spillet og kom til flere gode muligheder. 

Efter 29 minutter spillede Thisted FC sig igennem i venstre side, hvorfra bolden endte hos Jeppe Dalgaard, som fra kanten af feltet sparkede bolden i mål til 1-0.

- I første halvleg sad vi tungt på spillet og skabte flere gode muligheder, men vi ikke sparket den i kassen, siger Thomas Juul Mikkelsen.

Thisted FC gik til pause foran 1-0.

Efter pausen kom gæsterne fra Randers Freja bedre ud og tog initiativet. Det gjorde, at fem minutter inde i anden halvleg, var det igen lige på måltavlen. Thisted FC mistede bolden i et opspil, og så slog Randers Freja kontra og scorede til 1-1.

Kampen blev efterfølgende mere lige. Efter 78 minutter bragte Jeppe Dalgaard Thisted FC foran 2-1, da han slog et højt indlæg, som snød målmanden, og som endte i målet. 

Føringen holdt dog ikke længe, fordi fire minutter senere, scorede Randers Freja til 2-2 efter et hjørnespark. 

Dermed lignede det en pointdeler, men i det 89. minut fik Thisted FC igen bolden i mål. Her opsnappede Thisted FC bolden midt på banen og slog kontra. Bolden endte hos Kristoffer Blicheet-Toft, som sparkede bolden hårdt i mål.

- Vi skulle arbejde hårdt for sejren i dag, men jeg synes bestemt ikke, det var ufortjent, siger Thomas Juul Mikkelsen.

Det endte med en sejr på 3-2 til Thisted FC, som derfor ender på sjettepladsen i Jyllandsserien 1. Sjettepladsen betyder, at Thisted FC har en playoff-kamp, som skal afgøre, om de fortsat skal spille Jyllandsserien 1 til efteråret.

-Det bliver en svær kamp. Der er ikke stor forskel på Jyllandsserien 1 og Jyllandsserien 2, og vi skal møde et hold, som har ligget i toppen denne sæson, hvor vi har kæmpet for overlevelse, siger Thomas Juul Mikkelsen. 

Kampfakta

Fodbold, Jyllandsserien 1

Thisted FC

Randers Freja

Resultat: 3-2

Pause: 1-0

Mål: 1-0 Jeppe Dalgaard (29), 1-1 (50), 2-1 Jeppe Dalgaard (78), 2-2 (82) og 3-2 Kristoffer Blichert-Toft (89)

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden