Brønderslev

Thomas Krog stopper i byrådet

Personlige årsager bag politikers beslutning

Thomas Krog - stopper efter denne byrådsperiode. Foto: Hans Ravn
Thomas Krog - stopper efter denne byrådsperiode. Foto: Hans Ravn

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: SF’s markante profil, Thomas Krog, er ikke længere kandidat til byrådet i Brønderslev Kommune.

- Beslutningen om her og nu at trække mig bunder alene i personlige forhold, skriver Thomas Krog i en pressemeddelelse. De seneste par år har for mig og min familie været præget af, at begge mine forældre er døde efter hårde sygdomsforløb.

- Det har tappet mine ressourcer, så jeg ikke længere har det nødvendige overskud til dagligt at være engageret i byrådspolitik. Og jeg kan som menneske ikke leve med at gøre tingene halvt.

- Jeg er stadig 100 procent SF’er. Min byrådskollega Ole Andersen, der stod som nummer to på SF’s liste, er en fremragende erstatning, som jeg vil give al min støtte. Det er jo mere tydeligt end nogensinde, hvor meget der er brug for SF i Brønderslev byråd. Jeg selv fortsætter som folketingskandidat og lukker ingen døre for fremtiden.

- Jeg fortsætter året ud i den nuværende byråd og som formand for social- og sundhedsudvalget, mens Ole Andersen straks overtager SF’s plads i økonomiudvalget.

- Jeg er så heldig både at have en skøn familie og et fantastisk arbejde i Muskelsvindfonden. De to ting, jeg vil koncentrere mine kræfter om, mens jeg genvinder det personlige overskud, der er nødvendigt for at kunne udrette noget for borgerne i Brønderslev Kommune, slutter Thomas Krog i sin meddelelse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden