Nordjyske mener

Nordjyske mener: Vi fik ligestillingen. Imens mistede vi blikket for resten

Mette Rask Bentzen er redaktionschef hos Det Nordjyske Mediehus.
Mette Rask Bentzen er redaktionschef hos Det Nordjyske Mediehus. Foto: Martél Andersen

Det er faktisk værd at hæfte sig ved: 

Folketinget er i dag lige delt mellem kvinder og mænd. 

Det er ikke sket før.

Som kvinde giver det en stille tilfredshed. Noget er rykket. Noget, der længe har haltet, er kommet i bedre balance.

Men samtidig kalder det på et andet spørgsmål: Er der noget, vi ikke ser, mens vi fejrer det, der endelig lykkedes?

For retter man blikket mod Nordjylland, tegner der sig en anden form for skævhed. 

Det har vi hos Nordjyske dokumenteret i artikler den seneste uge, hvor sammensætningen af de nordjyske mandater er blevet gennemgået.

Over hver tredje nordjyde har en erhvervsfaglig uddannelse. Alligevel er det kun tre ud af lansdelens 19 folketingsmedlemmer, der har den baggrund. 

Kun én har en håndværksmæssig uddannelse.

Det er en forskel, der rækker langt ud over tal. Den handler om erfaringer, om arbejdsliv og om, hvilke perspektiver der følger med ind i de politiske beslutninger.

Den, der har haft et langt arbejdsliv på en byggeplads, i hjemmeplejen eller på et værksted, ser verden fra et andet sted end den, der har haft sin hverdag på et kontor eller et universitet. 

Det gælder i mange spørgsmål, men ikke mindst når det handler om pensionsalder, nedslidning og arbejdsmiljø. Her er erfaring ikke bare baggrund, men også indsigt.

Det er netop derfor, repræsentation betyder noget i et demokrati som det danske. Folketinget skal ikke være et spejlbillede ned i mindste detalje. Men det skal rumme en bredde af erfaringer, så beslutninger ikke træffes på et for smalt grundlag.

En del af forklaringen er, at skævheden er mindre synlig. Køn kan tælles. Det kan uddannelsesbaggrund og arbejdsliv også, men det får sjældent samme opmærksomhed. 

Ser man nærmere på, hvordan kandidaterne ender på stemmesedlen, bliver det tydeligt, at adgangen langt fra er ens.

Forskningen peger på, at vælgerne ikke systematisk fravælger kandidater med håndværkerbaggrund. De bliver valgt i nogenlunde samme omfang, som de stiller op. 

Derfor er konklusionen, at problemet opstår tidligere i forløbet.

Det kræver tid og fleksibilitet at engagere sig politisk. Det kræver overskud at deltage i møder, netværk og kampagner. For mange med faste arbejdstider og fysisk krævende job er det en høj barriere. 

Samtidig spiller politisk selvtillid en rolle. Troen på, at ens erfaringer har værdi i en politisk sammenhæng, er lavere blandt unge fra erhvervsuddannelserne.

Også partiernes rekruttering har betydning. Der bliver kigget efter kandidater, der kan formulere sig skarpt, begå sig sikkert i medierne og navigere i komplekse politiske processer. Det er forståelige krav. Politik er et håndværk i sig selv. Men kravene peger i praksis mod både bestemte profiler og livsbaner.

Det giver et Folketing, der fremstår mere ens, end befolkningen er.

Det er i denne omgang håndværkere og faglærte, der er tydeligt underrepræsenteret. Men pointen rækker videre.

Skæv repræsentation kan opstå på mange måder. Det kan handle om uddannelse, geografi eller arbejdsliv. Fælles er, at nogle erfaringer får sværere ved at finde vej ind i politik end andre.

Og vi mærker ikke nødvendigvis konsekvensen fra den ene dag til den anden. Lovgivning bliver stadig vedtaget, kompromiser indgået og beslutninger truffet. 

Men over tid kan noget gå tabt. Erfaringer, som burde være til stede omkring bordet, fylder mindre.

Et repræsentativt demokrati skal hviler på en grundlæggende tillid til, at dem, der træffer beslutningerne, forstår det samfund, de beslutter på vegne af. 

Den tillid bliver sværere at opretholde, hvis store grupper har svært ved at genkende deres eget liv i dem, der sidder i Folketinget.

Det kalder på en bredere samtale om, hvem der finder vej ind i politik, og hvilke barrierer der står i vejen. Og den samtale bør begynde i partiernes egne rækker, hvor kandidater bliver fundet, opmuntret og valgt.

Så, ja: Vi fik et Folketing med lige mange kvinder og mænd.

Det er en milepæl. Men ikke nok til, at repræsentationen dermed er på plads. 

Hvis vi ikke er opmærksomme på de øvrige skævheder, risikerer vi at overse det, der bliver sværest at undvære.

Mette Rask er redaktionschef for Samfund

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden