Thomasberg: Fortjent at vi tabte
Hobros cheftræner var ikke tilfreds med indstillingen i Helsingør
Opdateret 24. april 2017 kl. 09:33
HELSINGØR: Søndag prøvede cheftræner Thomas Thomasberg for første gang at gå fra banen som taber hos Hobro IK. Det blev ret så eftertrykkeligt, da Helsingør FC på hjemmebane vandt topkampen 3-0.
- Det var helt fortjent, at Helsingør vandt, for vi ramte ikke vores niveau. Rent fysisk skal vi investere mere i både duellerne og løbespillet. Og rent faktisk også hvad angår den tekniske kvalitet, siger Thomas Thomasberg.
Efter en dårlig start på kampen, hvor Helsingør kom foran, formåede Hobro dog at arbejde sig tilbage i opgøret.
- Vi startede anden halvleg godt og fik lagt et tryk på dem, men så var Björn (Kopplin, red.) så heldig at glide i en kontrafase, så de fik en friløber og scorede til 2-0. Og så scorede de straks efter på et direkte frispark, og så var den kamp afgjort, forklarer Hobro-træneren.
Han ærgrer sig over, at det første nederlag kom i et opgør mod en direkte konkurrent.
- Vi skal sørge for at komme hurtigt tilbage på sporet, for snubler vi i én kamp mere, så er forspringet jo væk, siger Thomas Thomasberg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.