Thomsen: Kunne ikke blive enig med Hobro
Forhandlingerne med Hobro strandede, og derfor fortsætter Martin Thomsen karrieren i Silkeborg
Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:55
HOBRO: Martin Thomsen skal i næste sæson optræde for Silkeborg i 1. division.
Midtbanespilleren har ellers længe været i dialog med Hobro om en forlængelse, men uden at de to parter kunne nå til enighed.
- Jeg har ikke lagt skjul på, at Hobro var min førsteprioritet, men desværre kunne vi ikke nå til enighed, og så var den samlede pakke, som Silkeborg tilbød, den bedste løsning for mig, lyder det fra Martin Thomsen.
Forhandlingerne med Hobro strandede blandt andet på uenighed om kontraktlængden, og derfor forlader Martin Thomsen sin barndomsklub, når sæsonen er forbi.
- Det har været svært at vælge Hobro og Superligaen fra. Men siden Silkeborg meldte sig på banen, har jeg kunnet mærke, at de virkelig gerne ville mig, og hvis alt går vel, er jeg forhåbentlig tilbage i Superligaen om et år, siger Martin Thomsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.