Thomsen: Vores kombinationer gjorde ondt på dem
AaBs unge kantspiller tror stadig på kvalifikation til Europa Leagues knockout-fase
KIEV: Kantspilleren Nicolaj Thomsen mener, at AaB leverede en godkendt præstation trods 0-2 nederlaget torsdag aften til Dynamo Kiev i Europa League.
- Vores første halvleg var virkelig god. Vi fik sat spillet rigtig godt, og vores kombinationer gjorde ondt på dem. Vi havde en god følelse i kroppen i pausen og aftalte, at vi bare skulle blive ved. Men i de første 20 minutter af anden halvleg gør vi det stik modsatte. Vi stresser og lader os presse, og det var ikke godt nok.
Hjemmeholdet blev ramt af en udvisning midt i anden halvleg, da stillingen fortsat var 0-0. Men umiddelbart efter scorede værterne alligevel.
- Vi nåede ikke rigtig at få lagt pres på dem, før vi var bagud. Det var rigtig ærgerligt, for jeg føler, vi kunne have fået noget med, sagde Nicolaj Thomsen.
Han tror fortsat på AaBs muligheder i puljen, fordi torsdagens andet opgør mellem Rio Ave og Steaua Bukarest endte 2-2. Dermed kan AaB med en sejr over netop Steaua i næste runde avancere til den andenplads, der giver adgang til knockout-fasen i foråret.
- Jeg synes, vores muligheder ser fine ud. Vi kan stadig selv afgøre det, konstaterede Nicolaj Thomsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.