Thisted

Thorsen udgiver kreativt debutalbum

Beatboxeren Thorsen har fået stor opmærksomhed siden han vandt Danmark har Talent. Nu har han udgivet sit debutalbum

Thor Mikkelsen har netop udgivet sit debutalbum. Han har allerede planer om det næste, hvor han vil ændre stil og have mere fokus på teksten.
Thor Mikkelsen har netop udgivet sit debutalbum. Han har allerede planer om det næste, hvor han vil ændre stil og have mere fokus på teksten.

THISTED: Lyden af violin, bas, trompet og sang, alt sammen lavet med munden, kendetegner Thorsens debutalbum, Only Music.

6. februar udkom albummet, der er en samling af numre, som er opstået spontant over de seneste år.

- For mig beskriver det sjov, ballade og kreativitet, siger Thor Mikkelsen (Thorsen), der selv lægger lyde til alle albummets numre.

Stor opmærksomhed

Siden Thor Mikkelsen i marts sidste år vandt Danmark har Talent, har han holdt mere end 120 koncerter i danske storcentre, på folkeskoler og diskoteker. Desuden har han optrådt på Roskilde Festival, i Grækenland og i Polen.

Den store opmærksomhed blev en udfordring for den nu 18-årige beatboxer, og han havde svært ved at finde sig selv. Hele hans liv drejede sig om beatboxing.

For tre måneder siden mødte han dog sin kæreste, der siden da har ændret hans liv 180 grader.

- Nu har jeg ikke bare min musik at stå op til. Hun ser noget andet i mig, end andre gør, siger Thor Mikkelsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden