Thorup IF fejrer 80 års jubilæum

Fodboldklub byder på Thorup Cup, wrestling og veteranbiler

Arkivfoto <i>Michael Koch</i>

Arkivfoto Michael Koch

THORUP:I morgen lørdag 6. august fejrer Thorup IF klubbens 80 års jubilæum. Det sker med fodboldturneringen Thorup Cup, hvor i alt 14 hold deltager, herunder et hold fra Norge.

Der bliver også en udstilling af cirka 80 år gamle veteranbiler, og man kan opleve en wrestlingkamp.

Thorup IF har et enkelt fodboldhold, som spiller i serie 6, og det består mest af mænd, der i dag bor andre steder som for eksempel Aalborg.

- Det er folk, der kommer fra området, og tager hjem for at spille, fortæller Paw Jensen, der selv kommer fra området og spiller i klubben.

- Det er sjovt at have en lille forbindelse til det, selv om man ikke bor der mere.

Klubben spillede sidste år i serie 5 men rykkede ned. De møder i serie 6-turneringen hold fra andre landsbyer som Skæve, Hellum og Agersted.

Jubilæumsdagen indledes klokken 11 med tale af borgmester Mikael Klitgaard, og så står den ellers på fodbold resten af dagen og fest om aftenen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.