Thy Mesterskab 2014 er skudt i gang
De første fire kampe blev spillet i lummervarme søndag eftermiddag
Opdateret 17. maj 2022 kl. 11:44
HØRDUM: Både spillere og tilskuere svedte i den lummervarme hede, da Thy Mesterskab 2014 søndag eftermiddag blev skudt i gang med fire kampe på Hørdum Stadion.
Kampstart måtte udsættes cirka ti minutter på grund af torden.
For værterne, Koldby-Hørdum Idrætsforening, bød dagen på et bragende nederlag til FS Vestthy, der vandt en overbevisende 5-0 sejr.
I A-rækken dystede også de to serie 2-hold Nykøbing Mors IF og FS Midtthy. Her vandt morsingboerne 3-0.
Første kamp i B-rækken var mellem Frøstrup Hannæs IF og Nors BK. Den kamp endte med sejr til Nors.
Til gengæld var kampen mellem Sjørring Boldklub og Vestervig/Agger IF både tæt og målrig. Kampen endte med en 3-2 sejr til Vestervig/Agger.
De næste kampe spilles tirsdag aften, hvor begge de forsvarende mestre skal på banen, Thisted FC i A-rækken, og IF Nordthy i B-rækken. Derefter spilles igen torsdag, hvorefter finalekampene venter søndag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.