Hørdum

Thy Mesterskab sparket i gang

10 lokale seriehold spiller cupturneringen Thy Mesterskab i denne uge

Serie 3-holdet fra Nors BK bød mandag serie 1-holdet fra Thisted FC op til dans. Nors og Thomas Ringsborg kom foran 1-0 ved Andreas Kristiansen, men TFC vandt kampen 3-1. Foto: Ajs Nielsen
Serie 3-holdet fra Nors BK bød mandag serie 1-holdet fra Thisted FC op til dans. Nors og Thomas Ringsborg kom foran 1-0 ved Andreas Kristiansen, men TFC vandt kampen 3-1. Foto: Ajs Nielsen

HØRDUM: Fire cupkampe mellem lokale seriehold løb mandag aften af stablen på Hørdum Stadion. Kampene skød sommerturneringen Thy Mesterskab i gang.

Her duellerer 10 seriehold fra Thy og Hannæs om at vinde cupturneringens A- og B- række.

- Turneringen er med til at holde fodbolden i kog. Der er rigtig mange, der kommer og følger deres hold, siger Morten Smed, der er formand for seniorfodboldudvalget i Koldby/Hørdum IF, som afholder Thy Mesterskab.

Hjemmeholdet fra Koldby/Hørdum IF vandt mandag 2-1 mod Vestervig/Agger IF i B-rækken, hvor serie 4-holdet fra IF Nordthy dukkede Frøstrup/Hannæs IF fra serie 3 med 2-1.

Hos de bedste seriehold i turneringens A-række vandt serie 1-holdet fra Thisted FC med 3-1 mod Nors BK, der til daglig spiller to rækker længere nede.

I A-rækkens anden kamp vandt FS Vestthy fra serie 3 med 3-0 mod FS Midtthy, som også spiller serie 3 i efteråret efter at være rykket ud af serie 2.

De lokale seriehold tørner sammen onsdag og fredag, inden de afgørende kampe spilles søndag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden