Fodbold

Thy Mesterskabets finalister er fundet

Det unge serie 2-hold fra Hurup skal bide skeer med de suveræne jyllandsserieherrer fra Thisted FC

Thisted FC besejrede Nors med 6-2 og er klar til finalen i Thy Mesterskabet. Foto: Andreas Falck
Thisted FC besejrede Nors med 6-2 og er klar til finalen i Thy Mesterskabet. Foto: Andreas Falck Foto: Andreas Falck

Opdateret 09. august 2017 kl. 09:47

HØRDUM: En potentiel bookmaker havde haft en gentagelse af sidste års finale mellem Thisted FC og Vestthy som det mest sandsynlige udfald ved årets Thy Mesterskab, men det unge serie 2-hold fra Hurup ville det anderledes. Holdet slog Vestthy med 5-1, og fredag aften blev det afgjort, at de møder Thisted FC i finalen på søndag.

De røde og sorte fra Sydthy lagde mandag en hård dagsorden med sejren på 4-1 over Koldby/Hørdum på åbningsdagen, og holdet gik undertippet men ubesværet ind til kampen mod serie 1-holdet Vestthy, som de vandt med de imponerende cifre 5-1.

Det udløste efterfølgende store og velfortjente roser fra Hurup-træneren.

- Det gik jo helt fantastisk. Det er den bedste kamp, vi har spillet i min tid som træner i Hurup IF, siger Palle Nielsen.

Modstanderen skulle findes

Både Thisted FC og Nors havde vundet deres kampe med tre mål over Midtthy i den anden del af A-puljen, så der var lagt op til en spændende kamp om hvem, der skal møde Hurup på søndag.

Spændingen blev dog hurtigt taget ud af kampen fredag aften, hvor favoritterne fra Thisted FC gjorde kort proces. Jyllandsserieholdet kom hurtigt foran og øgede til 4-0. Det slukkede håbet hos udfordrerne, og kampen sluttede 6-2 til Thisted FC.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden