Vred bilist påkører dreng
Kvinden er nu blevet sigtet efter påkørslen
Opdateret kl. 21:58
Onsdag eftermiddag blev en 53-årig kvindelig bilist så sur på to cyklister, at hun - ifølge politiet - med fuldt overlæg påkørte den ene på Gasværksvej i Nykøbing Mors.
- Hun er blevet frustreret over et eller andet, som cyklisterne har gjort, og så har hun så påkørt den ene med vilje, fortæller vagtchef Ole Vanghøj hos Midt- og Vestjyllands Politi. Han kan dog ikke fortælle præcist, hvad der er årsagen til påkørslen.
Politiet har nu beslaglagt bilen med henblik på konfiskation, og kvinden er blevet sigtet for forsætlig påkørsel.
- Nu er hun blevet løsladt igen, og hun ønsker heller ikke beslaglæggelsen af bilen forelagt retten, siger vagtchefen.
Cyklisten - en 13-årig dreng - fik kun mindre skader ved påkørslen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.