Lokalmedie skifter redaktør
Katrine Hedegaard bliver ansvarshavende redaktør på KunMors
Opdateret 27. december 2022 kl. 15:10
MORS: Lokalmediet KunMors foretager ved årsskiftet en ændring af ansvarsområderne blandt journalisterne. Det fremgår af en pressemeddelelse søndag.
Efter tre år som redaktør træder David Højmark et skridt tilbage. I stedet overtager Katrine Hedegaard posten som ansvarshavende redaktør. Hun tiltrådte 1. oktober som journalist på fuld tid og har siden medvirket til udviklingen af KunMors, der ifølge pressemeddelelsen har cirka 1600 betalende abonnenter.
David Højmark fortsætter som indehaver af virksomheden KunMors og som journalist på fuld tid.
Udover to journalister på fuld tid består redaktionen på KunMors af periodevist tilknyttede freelancere og af studentermedhjælpere under uddannelse som journalist.
KunMors blev etableret i januar 2020.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.