Havet

Redningsstation ledte efter windsurfer: Der var 6-8 meter høje bølger

Lørdag eftermiddag ledte redningsstation efter surfer ved Klitmøller

Kystredningstjenestens redningsstation i Hanstholm var lørdag eftermiddag kaldt ud, da man frygtede, at en surfer var forsvundet. 
Kystredningstjenestens redningsstation i Hanstholm var lørdag eftermiddag kaldt ud, da man frygtede, at en surfer var forsvundet.  Arkivfoto: Bo Lehm

Lørdag eftermiddag var der opstået bekymring for en windsurfer, der var taget ud på havet fra Klitmøller. 

Kystredningstjenesten Redningsstation Hanstholm fik meldingen kl. 14.04. 

- Han var savnet. Man havde ikke haft visuelt syn på ham i et kvarters tid, fortæller Morten Olsen fra redningsstationen, som tilføjer, at man hurtigt kan drive langt, da der var meget strøm lørdag. 

Helt så galt gik det heldigvis ikke. 

Mens redningsmandskabet var to-tre mil ud fra Hanstholm Havn, blev aktionen afblæst. 

- Han kom ind af sig selv, oplyser Morten Olsen. 

Surferen var i god behold. 

Redningsmandskabet var på havet i en halv times tid, inden den gode melding kom. Det høje bølger tog lidt af tempoet på redningsbåden. 

- Det går lidt langsommere i seks til otte meter bølger. Det er store bølger. Der er masser af hav herude, som vi siger, siger Morten Olsen. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden