Thisted Bryghus går digitalt: Tilmelding til generalforsamlingen skal nu ske elektronisk

Den fjerde højtid i Thy vender tilbage for fuld skrue i Thyhallen på lørdag 28. januar. <i>Arkivfoto</i>

Den fjerde højtid i Thy vender tilbage for fuld skrue i Thyhallen på lørdag 28. januar. Arkivfoto

THISTED:Efter to års Corona-betinget pause vender den fjerde højtid i Thy, generalforsamlingen i Thisted Bryghus, tilbage for fuld skrue i Thyhallen lørdag 28. januar.

- Nu bliver det godt, siger direktør Aage Svenningsen.

Fra tirsdag 10. januar kan de 2198 aktionærer i bryghuset melde sig til generalforsamlingen.

- Det skal nu og fremover ske via vores hjemmeside Thisted-Bryghus.dk. Vi har sendt brugernavn og adgangskode ud med posten til samtlige aktionærer. Det gjorde vi kørt før jul. Problemet er, at vi kun har adressen på aktierne. Mange kan jo sidenhen være flyttet, og posten ikke altid kan sende brevene videre til den nye adresse, siger Aage Svenningsen.

Der plejer at komme omkring 1200 aktionærer til generalforsamlingen.

Og traditionen tor serveres der igen i år gule ærter, der leveres af Den glamle Slagter i Thisted.

Og Aage Svenningsen og bestyrelsesformand Verner Jensen håber, at de aktionærer, der ikke har fået et brev fra bryghuset, vil henvende sig ved at ringe til bryghuset eller ved at sende en mail til thy@thisted-bryghus.dk.

- Nu kommer vi ind i den digitale tidsalder, siger Aage Svenningsen.

På baggrund af den nye tidsalder, skal aktionærerne tage stilling til en vedtægtsændring, der fremover skal lyde ”Selskabets kapitalandele er udstedt på navn og skal noteres på navn i selskabets ejerbog, der føres af Computershare A/S”.

Aktionærer kan tilmelde sig generalforsamlingen frem til 26. januar kl. 16.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Afsløring: Ansatte risikerede at styrte i døden på kriseramt nordjysk teater
Luk