Virksomhedsøkonomi

Thy-rytter havde succes i Frankrig

Dressurrytteren Susanne Jensby Sunesen satte konkurrenterne på plads

Susanne Jensby Sunesen imponerede ved stævnet i den franske by Deauville. Arkivfoto: Ole Iversen
Susanne Jensby Sunesen imponerede ved stævnet i den franske by Deauville. Arkivfoto: Ole Iversen

THISTED: Susanne Jensby Sunesen, Hundborg, satte konkurrenterne på plads, da hun deltog i et stort internationalt ridestævne for handicappede i Frankrig. Hun stillede op i paradressur grad tre ved det internationale stævne i Deauville og opnåede imponerende placeringer som nummer 1 og 2 på førstedagen og som nummer 1 på andendagen.

Med de flotte placeringer er Susanne Jensby Sunesen klar til EM i Herning i august.

Blandt de konkurrenter, hun besejrede, var en engelsk rytter, som fik sølv ved de paralympiske lege i London i 2012. Der var ryttere med fra 12 nationer.

I øvrigt blev det danske hold i Nations Cup nummer to ved stævnet.

Næste store opgave for Susanne Jensby Sunesen er et internationalt stævne i Manheim i Tyskland i maj.

Her bliver en af modstanderne den paralympiske mester.

- I Tyskland vil jeg forsøge at få en anden hest kvalificeret til EM. Det vil give en ekstra tryghed i tilfælde af skader at have to heste kvalificeret, siger Susanne Jensby Sunesen.

Forsiden