Cykelsport

Thy-rytter sejrer i Italien

Jonas Vingegaard tog etapesejr for det danske U23-cykellandshold

Jonas Vingegaard i aktion for det danske U23-landshold.Privatfoto: coloQuick
Jonas Vingegaard i aktion for det danske U23-landshold.Privatfoto: coloQuick

Opdateret 20. juni 2022 kl. 10:43

ITALIEN: Den 21-årige Hillerslev-cykelrytter Jonas Vingegaard tog onsdag karrierens største sejr, da han vandt bjergprologen ved det italienske etapeløb Giro della Valle d’Aosta.

Han kunne derfor iføre sig førertrøjen i den 55. udgave af det italienske etapeløb, efter han var hurtigste mand på den 8 kilometer lange etape. Nærmeste modstander krydsede mållinjen syv sekunder efter Jonas Vingegaard, der dermed tog ikke bare sæsonens, men karrierens, største sejr.

Jonas Vingegaard kører til dagligt for Skive-holdet coloQuick, men i det italienske løb stiller han til start med det danske U23-landshold. Senere på året er han også udtaget til at køre Post-Nord Danmark Rundt, der starter 1. august. Det italienske etapeløb slutter på søndag.

Gå til relaterede emner

Forsiden