Herlev

Thy Squash vandt DM-sølv

De danske ungdomsmesterskaber for hold i squash blev i weekenden afviklet i Vestervig-Agger Hallen

Bronzemedaljen glippede for U19, der blev nummer fire, og det er fra venstre Nicolai Pedersen, Mathilde Lauridsen og Henrik Mortensen.
Bronzemedaljen glippede for U19, der blev nummer fire, og det er fra venstre Nicolai Pedersen, Mathilde Lauridsen og Henrik Mortensen. Foto: Peter Mørk

VESTERVIG: - Selvfølgelig håber man altid på guld, men klubbens U15 hold indfriede fuldstændig vores realistiske forventninger, da de blev nummer to i deres række.

Det siger formanden for Thy Squash Peter Jensen, der søndag eftermiddag sammen med kasserer Lisbeth Pedersen og klubbens mange aktive kunne se tilbage på en vellykket weekend, der samlede omkring 50 ungdomsspillere fra Jylland og Sjælland til de danske holdmesterskaber i squash for ungdom.

U15 holdet fra Thy Squash består af Sarah Lauridsen, 14 år, Kasper Pedersen, 14, og Tobias Jensen, 13 år.

Holdet gik sejrrigt frem mod finalen, hvor de mødte Herlev, og det var den eneste kamp de tre unge fra Thy Squash tabte.

I U19 rækken var Thy Squash tæt på at få endnu en medalje, og det ville i givet fald have været en bronzemedalje.

I kampen om tredje eller fjerdepladsen mødte Mathilde Lauridsen, 16 år, Nicolai Pedersen, 17 år, og Henrik Mortensen, 15 år, Herlev, som trak det længste strå.

Klubbens kasserer Lisbeth Pedersen fortæller, at cifrene blev 2-1 til Herlevs favør. Guldmedaljerne blev hængt om halsen på squashspillerne fra Kolding. Sølvmedaljerne hentede Birkerød og bronze gik som sagt til Herlev.

Thy Squash er hjemmehørende i Vestervig, og klubben har 130 medlemmer, og har rigtig mange blandt ungdomsspillerne.

- Vi har 60 ungdomsspillere, og ligger i konkurrence med Struer om at have den største ungdomsafdeling i Danmark, forklarer Peter Jensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden